Hent kirkebladet
her i pdf-format

Højskoledage i foråret 2010

Velkommen til højskoledage i Møllevangskirken!
Vi vil, som i de tidligere sæsoner, samles om vigtige emner med inspirerende foredragsholdere og være sammen i et godt fællesskab omkring folkelig og kirkelig oplysning. På gensyn i Sognegården! 


Onsdag den 20. januar Henrik Kruse
i 1990’erne var sognepræst ved Møllevangskirken, vil fortælle om, hvad det
er, der fylder hans arbejdsliv nu. På ottende år er han leder af Kræftens Bekæmpelses afdeling i Århus, som i september måned indviede sin nye kræftrådgivning, Hejmdal, ved indgangen til det, der tidligere hed Kommunehospitalet. For første gang har den verdensberømte amerikanske arkitekt Frank Gehrys bygget i et skandinavisk land, og han har skabt et spændende arkitektonisk værk, som både virker hjemligt - og himmelåbent.

Onsdag den 3. februar, pilgrimspræsten Elisabeth Lidell
Vil fortælle om den hellige Birgitta, Birgitta Birgersdotter (1303-1373), som selv foretog lange pilgrimsrejser og grundlagde et kloster i Vadstena i Sverige, på østsiden af søen Vättern. Inden middelalderens slutning var der oprettet Birgittinerklostre mange steder i Europa. Elisabeth Lidell fortæller om den inspiration, Birgittas bøn, “Herre vis mig vejen og giv mig mod til at gå den!”, har givet hende i arbejdet som pilgrimspræst i Århus Stift. - I 2008 åbnedes ti herberger langs hærvejen på strækningen fra Viborg til Padborg.

Onsdag den 24. februar, Christian Mejdahl
fortæller om sit liv - hvordan han efter sin landmandsuddannelse blev selvstændig bonde og efter en række forskellige offentlige tillidshverv endte med at blive valgt til det højeste tillidshverv, man kan vælges til i Danmark: Folketingets formand. Om nogen kender han altså det danske demokrati indefra og på alle niveauer; men han vil også gerne sige noget om rigsfællesskabet og om mindretallet syd for grænsen.

Onsdag den 10. marts, tidligere sognepræst Ingrid Schröder-Hansen
fortæller om apostelen Paulus - ildsjælen Paulus. Vi skal møde en fortællerske!

Forårstur til Sverige
I 2008 arrangerede vi en rejse til Amsterdam
med Rembrandt og Van Gogh som hovedemne.
Sidste år rejste vi sammen med Hasle Sogn til Wittenberg og Leipzig med Luther og Bach som emne. I år gælder det Selma Lagerlöf og Den hellige Birgitta og altså Sverige, nærmere bestemt henholdsvis Mårbacka og Vadstena, hvor det første birgittinerkloster lå. Bussen kører fra Århus tidligt om morgenen mandag den 10. maj, og vi kommer hjem om aftenen fredag den 14. maj. Vi skal bo på to forskellige, gode hoteller med det, der hedder halvpension, det vil sige morgenmad og middagsmad om aftenen. Fredag den 14. maj er der dog ikke middagsmad inkluderet i prisen, som er 3800 kroner for dem, der bor i dobbeltværelse. For eneværelse betales yderligere et tillæg på 775 kroner. Enhver, der er interesseret, er yderst velkommen til at få mere at vide ved at ringe enten til Jørn Alhof, tlf. 86 16 67 83, eller til Henning Damsgaard Pedersen, tlf.
86 15 12 16.
Højskoleudvalget



Dagsprogram:

Kl. 10.30 Indledning og sang
Kl. 10.45 Foredrag
Kl. 12.00 Frokost. Inkluderet i prisen for foredraget serveres 2 stk. smørrebrød. Øl og vand kan købes. Der serveres kaffe
Kl. 12.30 Foredrag og debat med foredragsholderen
Kl. 13.30 Afslutning
 ________________________________________

Praktiske oplysninger:

Sted:
Højskoledagene foregår i Møllevangskirkens Sognegård,
Møllevangs Allé 49, 8210 Århus V.

Tilmelding:
Udfyld venligst vedlagte blanket, som afleveres
på kirkekontoret eller ring på
tlf. : 86 15 81 54 - kl. 9-13.
Tilmelding modtages gerne inden den 4. oktober

Pris:
Kr. 150,- for fire foredrag.
Der er også mulighed for at deltage i et enkelt
foredrag, prisen er kr. 50,-. Inkluderet i prisen serveres
2 stk. smørrebrød. Øl og vand kan købes.
På tilmeldingen bedes man skrive, hvilket foredrag man ønsker at deltage i.
Beløbet betales forud på kirkekontoret.
Evt. kontant betaling første højskoledag.

___________________________________

Højskoleudvalget:
Poul Martin Langdahl, sognepræst
Inge-Lise Thing Christensen, sognemedhj. tlf.: 86150809
Jørn Alhof
Hanne Iversen
Jørgen Jensen
Henning Damsgaard Pedersen
Jonna Mathiassen

Møllevangs Allé 49 - 8210 Århus V. - Tlf. 86 15 81 54 - Fax 86 15 63 91 - E-mail: bisa@km.dk