Minikonfirmand

Minikonfirmander i Møllevangskirken

Hvorfor spiser man Jesu legeme og drikker hans blod?

Det er spørgsmål man som minikonfirmand kan få svar på. At blive fortrolig med kirken, kristendommen og Bibelens historier gennem leg og egne kropslige erfaringer er noget af det et minikonfirmandforløb drejer sig om. Det er børnenes erfaringer, nysgerrighed og lyst til leg, der skal drive værket.

Børnene lærer bl.a. hvorfor præsten har kjole på og står i en tønde og taler om søndagen, og hvorfor man skal have vand i hovedet, når man bliver døbt.

Hver onsdag under efteråret, er tolv børn kommet løbende, lige fra skole ned i Møllevangskirkens krypt, for at gå til minikonfirmand.

For at blive klar til dagens fortælling og aktivitet, skal sulten først stilles. Så der bliver serveret hjemmebag, tilberedt af kirkens frivillige, i form af boller og pølsehorn og saftevand til, alt imens der ivrigt tales om alt mellem himmel og jord. En fast tradition inden bespisningen er at børnene synger bordverset ”Alle gode gaver”, og skulle præsten have glemt det, skal minikonfirmanderne nok minde om det, det kan nemlig godt lide at synge.

Hver gang er der en lille andagt oppe i kirken, hvor børnene tænder lys, synger salmer, og siger trosbekendelsen og Fadervor, som de hurtigt har lært udenad. Med udgangspunkt i en udvalgt Bibelfortælling, som de får fortalt, er der efterfølgende en aktivitet, hvor de kan reflektere over den samme fortælling, gennem leg. 

Som eksempler kan nævnes, at børnene har skabt små fine skrotdyr på baggrund af skabelsesberetningen. Næstekærlighedsbuddet medførte samtaler om venskab, og børnenes tanker om at være en ven, blev illustreret med ord og tegninger. Påskefortællingen, oplevede børnene ved at de hver især skulle tegne en tallerken og et glas på en lang hvid papir dug, der var rullet ud på gulvet foran alteret. Her fik de fortalt om Jesu' sidste måltid med sine disciple, og de modtog ligesom dem nadveren. 

Som praktikant i Møllevangskirken og deltager i efterårets minikonfirmandforløb, har jeg den ene gang efter den anden, oplevet disse aktive børn, til tider med meget krudt i, glemme lidt sig selv og fordybet sig i de stillede opgaver, med stor indlevelse og koncentration. En masse læring og egen refleksion, over kristendom og kirke, gennem leg. 

Lena Zweiniger