Morgenbøn i Hasle

Morgenbøn i Møllevangskirken

Begynd fredag morgen med morgenbøn i Møllevangskirken kl. 8.30. Vi samles om bøn, stilhed, sang og læsninger efter en fast form og tradition, der rækker tusindvis af år tilbage. Varighed 20-30 min. Alle er velkomne!

Morgenbøn er korte andagter beregnet til bestemte tider på dagen. De findes allerede omtalt i Det nye Testamente og har været anvendt i kirken lige siden, særligt i klostrene. Morgenbøn er Bibelen anvendt som bøn, og består for en meget stor del af tekster, især fra Salmernes Bog i Det gamle Testamente. Netop den faste form på tidebønnen giver ro for tanken og mulighed for fordybelse.  Morgenbøn er veksellæsninger og vekselsang. Sangen er gregoriansk – en musikstil, der går helt tilbage til den jødiske synagogesang og til kristendommens første århundreder.