Du er her: 

Sommerlejr 2018

Så er tilmeldingen åben til årets familiesommerlejr! Endnu en grund til at glæde sig til sommer!

Tilmelding:

https://moellevangskirken.nemtilmeld.dk/15/

 

Vekommen på familiesommerlejr

Vi glæder os til sommer, sjov og fællesskab. Skægge og spændende aktiviteter, snobrød omkring bålet, sang og bibelfortælling. Skøre påfund, kreativitet, fantastiske mennesker og stille stunder. En uge med gode oplevelser og fællesskab på tværs af familier og generationer.

Velkommen til Sommerby

Vi skal bygge en hel by sammen. Sommerby hedder den, og her er det sjovt at være barn. Her er bager og konditori, pølsemager, skøre iværksættere og håndværkere. Her er kunstnere, musikere og sport. Her er masser af job og mange søde kunder. Vi er endda inviteret til byfest. 

Hvem?

Man kan deltage som familie, forældre med børn og bedsteforældre med børnebørn. Alle er velkomne, men programmet henvender sig til børn op til 10 år. Lejren er primært for 

familier med tilknytning til Møllevang. Lejren foregår på højskolemanér og I skal som familie forvente at blive inddraget i aktiviteter, madlavning, opvask etc.

Hvonår?

Lejren begynder søndag d. 1. juli kl. 14.00 og slutter fredag d. 6. juli kl. 13.00. 

Der er mulighed for fælles transport m. bus fra Møllevangskirken. 

Afgang søndag kl. 13.00  og hjemkomst fredag kl. 14.00.

Hvor?

Lejren holdes på Lystruphave Efterskole, som ligger imellem Silkeborg og Horsens, på en perle af en grund lige midt i den skønneste skov ned til en sø. Skolen har mange muligheder for sport, friluftsliv, musik og kreative værksteder, som vi kan gøre brug af i løbet af ugen. I kan læse mere om skolen på www.lystruphave.dk, som selvfølgelig ikke har elever i den uge, hvor vi har lånt den. 

Overnatning foregår på 2-4 mands værelser, og bliver fordelt under hensyntagen til børnenes alder, andre hensyn og tidspunkt for tilmelding.

Lommepenge

Der bliver mulighed for at købe is, slik, rosiner etc. i lejrens slikbod, som har åbent en gang om dagen. Det er passende med 10 kr. om dagen – dvs. børn må have max 50 kr. med i lommepenge. 

Pengene bliver opbevaret i lejrbanken. Slikboden er åben for de voksne om aftenen. 

Man kan betale med MobilePay.

Hvor meget?

600 kr. per person, gælder både børn og voksne (Børn op til 1 år kan deltage gratis)

Prisen inkluderer 

• Alle måltider 

• Alle udgifter i forbindelse med aktiviteter

• Evt. transport m. bus 

Der er mulighed for at søge hel eller delvis af dækning af lejren, gennem kirkens menighedspleje. Kontakt sognepræst Hanne Jul Jakobsen.

Alkohol og rygning

Lejren er alkoholfri og rygning foregår udendørs

Info inden turenHar I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte Hanne Jul Jakobsen. Cirka en uge inden lejren starter, modtager I et brev med deltagerliste og praktiske info.

Kontaktperson: Hanne Jul Jakobsen, sognepræst 29 29 96 95, hanne@juljakobsen.dk

Tilmeldingsfrist: Fredag d, 1. juni 

Tilmelding og betaling foregår online på https://moellevangskirken.nemtilmeld.dk

Del dette: